Den 24. september 2026 fejrede Mary Fonden og H.M. Dronningen, at det er ti år siden, Mary Fonden lancerede Antibulli. Østerbrohuset, vores sattelit-hal, dannede rammerne om den festlige eftermiddag, hvor børn fra Antibulli sportsgrenene deltog.
Badminton er en af de syv sportsgrene, og KBK stillede op med ti skønne drenge i alderen 8-12 år og træner Sofie. Ungdomsspillerudvalget (USU) havde hjulpet m koordinering ift. hal mm og var med til at holde styr på tropperne på dagen.
Dronningen holdt åbningstalen for børn, Antibulli-ambassadører og forbund. Herefter stod Frederik Løchte Nielsen (tennis), Kasper Schmeichel (fodbold) og Mikkel Hansen (håndbold) for fire sjove øvelser, som børnene skulle lave. H.M. Dronning Mary var også til stede og var med på gulvet til alle øvelserne sammen med børnene. Gustav Stitz Gyrtrup fra KBK var blandt de syv børn (en fra hver sportsgren), der bød Dronning Mary velkommen.
En stor oplevelse og en sjov eftermiddag for alle.
KBK hjalp til
KBK bidrog aktivt til at stable eventet på benene. Badminton Danmark kontaktede os for at høre, om vi kunne være behjælpelige med en hal, koordinering mm. I USU ville vi gerne være med til at støtte Antibullis vigtige formål med at fremme trivsel, sammenhold og fællesskaber i børns fritidsaktiviteter, så USU fik arrangeret, at arrangementet kunne være i Østerbrohuset, vores sattelit-hal og hjalp også med anden koordinering.
Om Antibulli
Antibulli er Mary Fondens trivselsfremmende redskab til trænere, ledere og klubber. Det består af konkrete og frit tilgængelige råd og øvelser til træningen af 6-12-årige.
Antibulli træner børnefællesskaber i fritidslivet, så der bliver plads til alle, og forskellighed bliver en styrke.
Læs meget mere her https://www.maryfonden.dk/projekt/antibulli/.


