I uge 18 spillede ungdomsspillerne fra de 7-årige til de 17-årige klubmesterskaber i hallen, og der blev dystet, svedt og heppet igennem hele ugen. Klubmesterskaberne kulminerede fredag eftermiddag med finalefejder og blev flot afsluttet om aftenen til et stort klubarrangement.
I tidligere år har sådanne arrangementer nemt kunne holdes i Susans restaurant, men i år var tilslutningen fra KBK-familierne så stor, at arrangementet blev udvidet til et ”halbal”.
Her blev spillerne og deres forældre introduceret til mange forskellige vinkler på KBK-livet:
Morten, USU´s kommende formand, fortalte om arbejdet i USU og delte et væld af præmier ud fra klubmesterskaberne og holdturneringerne sammen med trænerteamet.
Emil fortalte om KBK, der har vokseværk og snart vil være den største klub i Danmark på ungdomssiden både hvad angår de rutinerede og de knap så rutinerede spillere. En klub, hvor der er stor opbakning fra spillerne og deres forældre, hvilket klubmesterskabsarrangementet også vidner om. KBK er en klub, som gerne vil de sportslige resultater sammen med et balanceret fokus på spillernes liv uden for banen – ”for uden fællesskab, kammeratskab og trivsel, bliver der ingen hele badmintonspillere.” Måske dette både-og med sportslig kamp på banen og socialt kammeratskab i hallen er baggrunden for KBK´s gode udvikling de senere år – naturligvis kombineret med den fantastisk gode træning, spillerne møder.
Sammen med trænerteamet Rasmus og Mie uddelte Emil også præmier for andet end lige det at vinde turneringer. Vi hørte om den nye spiller, der modigt stillede op til kampe, selv om det bød på mange tæsk; spilleren som havde ødelagt skulderen og alligevel fik spillet sig op; spilleren der altid var glad og hjælpsom over for kammeraterne til træning; spilleren der stædigt øvede de instruerede trin, selv om alle andre var færdige for længst - og spilleren, som havde udviklet sin helt egen teknik, der bare virker.
Susan serverede en kæmpebuffet og talte varmt for, at vi forældre melder os ind i KBK Baghånd, der har til opgave at understøtte de sociale arrangementer i klubben.
Og for første gang i KBK´s historie var der børn, som ikke helt gjorde, som Emil sagde. De kunne ikke holde sig fra ketsjeren i pauserne og måtte bare ned på de nederste baner for at spille på kryds og tværs. Det må vel tolkes som en god form for badmintonglæde…
