Kære medlemmer
Det glæder os, at vi med klubbens nye seniortræner og coach Allan Scherfig har lavet en samarbejds- aftale og støtteordning, så vi kan tilbyde klubbens medlemmer coaching til en meget favorabel pris.
Personlig coaching kan hjælpe dig til at skabe forandring på de områder, der betyder noget for dig.
Tiden stiller store krav til os, og ofte står vi overfor at skulle tage vigtige beslutninger vedrørende vores job, familie eller vores fritid. Det kan også være konkrete målsætninger, om noget vi virkelig ønsker - nogle forandringer på et område, som betyder noget for os, men vi ved ikke helt, hvordan vi skal gribe det an. Mange bruger ressourcer på spekulationer og oplever stressende situationer, som tager vores energi og unødigt begrænser vores formåen.
For at få skabt den forandring du ønsker, er det vigtigt, at du ved, hvor du vil hen. At du er bevidst, afklaret, motiveret og handlingsparat, og her vil jeg som coach være en værdifuld sparrings- og samarbejdspartner.
Hvad er coaching? Coaching handler om at finde dine styrker og udnytte dit fulde potentiale.
Som coach stiller jeg dig relevante spørgsmål, der skaber indsigt og klarhed - hjælper dig med at få defineret en målsætning - sikrer den rette motivation - bevidstgør dig om dine styrker og ressourcer og klarlægger de udfordringer, der kan dukke op på din vej til målet.
Sammen udformer vi en handlingsplan, som hjælper dig til bedre at kunne skabe resultater.
Om Allan Scherfig Allan kommer fra et job som landstræner for det Schweiziske badminton landshold og deltog bl.a. som coach og træner ved Ol i Beijing. Han er nu, udover at være træner i KBK, også cheftræner for Nordsjælland Badminton Elite, der er repræsenteret med et hold i den bedste danske liga. Allan Scherfig er certificeret coach. Han er uddannet hos Grow2, der var de første i Danmark, der kunne tilbyde en internationalt anerkendt coachuddannelse, og han er nu godt på vej til international certificering hos ICF. Han har praktiseret coaching som elitesportscoach, men har også erfaring med coaching til privat personer udenfor sportsverdenen. Aftalen med KBK og Allan Scherfig betyder, at KBK støtter ved at betale halvdelen af prisen på 500 kr. - således at din pris som medlem kun bliver 250 kr. per samtale. Tilbuddet gælder til de første 10 personer, der afholder coachingsamtaler med Allan Scherfig. Ønsker du at tage imod tilbuddet, eller er du i tvivl om, hvorvidt det der optager dig, er noget, der kan tages op i coaching sammenhæng, så ring endelig uforpligtende til Allan på tlf.: 3048 3202 eller send en mail til: Allan@Scherfig.dk. Mange hilsner KBK bestyrelse & Allan Scherfig
|
|
03-09-10 Ny makker til verdensmesterBadmintonspilleren Jonas Rasmussen blev verdensmester i herredouble sammen med Lars Paaske i 2003, men ved det netop overståede VM i Paris spillede de sammen for sidste gang, da Paaske stopper på topplan. 29-08-10 Gade: 90 procent sikker på nyt VMDanmarks bedste mandlige badmintonspiller Peter Gade er efterhånden blevet 33 år, men et karrierestop er ikke lige oppe over. 28-08-10 Knust Tine Baun afslørede skadeTine Baun fik overraskende store klø i VM-semifinlaen mod Lin Wang. Efter kampen afslørede hun grædefærdigt, at hun døjede med en overbelastet albue. Nyheder leveret af: SportenKort.dk
| |