| Ungdom |
KBK’s ungdomsafdeling, der tæller ca. 250 spillere i alderen fra 6 år til 18 år - er den største blandt badmintonklubberne i Københavns Kommune. Målsætningen er at være blandt de allerbedste klubber i Københavns-området både for elitespillere og for bredden - såvel sportsligt som socialt.
Derfor er der i KBK på alle træninger en ansvarlig uddannet træner. Lige fra forældre/barn-træningen om søndagen for de alleryngste til spillere på 18 år, der er på vej over i seniorafdelingen. Det er trænerne, der har ansvaret for at flytte børnene til de træninger, der passer bedst til den enkeltes niveau og udviklingsmuligheder. Se søndagstræning og træninger.
Den sportslige udvikling sker bl.a. gennem deltagelse i holdturneringen under Københavns Badminton Kreds, hvor KBK deltager med mange hold for spillere fra ca. 9 - 16 år. Til hvert hold er knyttet en holdleder – typisk en forælder til et af børnene på holdet. Se holdturnering.
En anden vej til sportslig udvikling er deltagelse i individuelle åbne turneringer, hvor spillerne møder spillere fra andre klubber på samme styrkeniveau. Se individuelle turneringer
Omdrejningspunktet for det sportslige i klubben er Trænerteamet og Ungdomsspillerudvalget (USU). I USU er udpeget en ansvarlig for hver årgang (U11, U13, U15, U17), som man kan henvende sig til med evt. spørgsmål.
I KBK’s ungdomsafdeling er klubfølelse og socialt sammenhold på tværs af aldersgrupper højt prioriteret. Derfor er der gennem sæsonen flere særlige sportslige og sociale arrangementer som f.eks. forældre/barn-turnering, julebanko, fællesrejse til Danmarkmesterskaberne for ungdom, sommertræningslejr, fællesrejse til udvalgte turneringer for nye turneringsspillere mv.
Du er altid velkommen til at komme med kommentarer og forslag til forbedringer af ungdomsarbejdet og ungdomstræningen i KBK. |
Træninger Oversigt over alle træninger og tilhørende trænere for ungdomsspillere
|
Trænere Oversigt over trænere med kontaktinformation. |
Søndagstræning Læs om vores forældre-barn træning. |
Turneringer
|
|
Ungdomsspillerudvalget (USU) USU varetager instruktion og sportslige arrangementer for ungdomsspillere.
|
Ungdomsudvalget Dette udvalg består af ungdomsspillere og varetager bl.a. sociale arrangementer. |
| |
|
03-09-10 Ny makker til verdensmesterBadmintonspilleren Jonas Rasmussen blev verdensmester i herredouble sammen med Lars Paaske i 2003, men ved det netop overståede VM i Paris spillede de sammen for sidste gang, da Paaske stopper på topplan. 29-08-10 Gade: 90 procent sikker på nyt VMDanmarks bedste mandlige badmintonspiller Peter Gade er efterhånden blevet 33 år, men et karrierestop er ikke lige oppe over. 28-08-10 Knust Tine Baun afslørede skadeTine Baun fik overraskende store klø i VM-semifinlaen mod Lin Wang. Efter kampen afslørede hun grædefærdigt, at hun døjede med en overbelastet albue. Nyheder leveret af: SportenKort.dk
| |